En af de store øjenåbnere, der fik brikkerne til at falde på plads i formuleringen af sætningen “Medmennesket har altid ret” var, da jeg kom på sporet af den franske filosof, Emmanuel Lévinas (1906-1995).
Jeg har ofte haft det sådan, at det virker som om, vi bare har helt grundlæggende svært ved at forstå, at det andet menneske ER et helt andet menneske.
Vedkommende vil gerne have sit liv til at lykkes. Vedkommende spekulerer også i sengen om aftenen. Vedkommende prøver også at gøre det, der er meningsfuldt. Men det glemmer vi hurtigt, når vedkommende så siger noget, vi er uenige i – eller kører dumt i trafikken. Så reducerer vi lynhurtigt den anden til at være det, som deres adfærd gør ved mig. Han gør mig sur, så det er nærmest den, han er: Ham, der gør mig sur.
Det er helt naturligt. Det er skønt, når vi kan reducere den anden, for så er der langt mindre at forholde sig til. Det gør vi fx også (ifølge Niklas Luhmann), når vi har tillid eller mistillid til den anden. Så behøver jeg ikke tænke over deres adfærd. Det giver mindre bøvl i hovedet.
Men Levinas opfordrede os til at tage den andens andethed alvorligt. I stedet for at bygge bro eller brænde broer skal vi helt grundlæggende forstå, at vi er to adskilte størrelser, og mellem os er der en uendelighed.
Uendelighed kunne lyde lidt som kompleksitet, men hvor kompleksiteten altid er noget, vi gerne vil reducere (igen ifølge Luhmann) handler uendeligheden om ikke at reducere. Den anden træder aldrig helt frem for mig selv som hele deres person, og det gør jeg selvfølgelig heller ikke.
Det er derfor vigtigt, at vi i udgangspunktet har en helt grundlæggende etisk forpligtelse til at se den anden som et medmenneske, der fortjener min respekt. Flertydigheden skal ikke være vores udfordring, men vores evne – at vi kan være i det forskellige sammen uden at reducere den andens andethed.
For mig ligger der så meget “ægte” kommunikation i det. Jeg skal ikke tale til dig som havende en hudfarve, hårfarve, uddannelse, position osv., men som et medmenneske med din egen ret til at forstå verden og danne mening i den.
Indtil videre har jeg jeg studeret Lévinas i bogen “Totalitet og uendelighed” (hans hovedværk), “Emmanuel Lévinas og kærlighedens visdom” af Henrik Vase Frandsen, en lang række Youtubeforelæsninger fx denne, denne og denne. Men hvis du vil have en hurtigt introduktion til ham, kan du læse Søren Overgaards indlæg i Information her. (Forskellighedens filosof). Han er virkelig svær at forstå, så jeg er glad for, at så mange giver deres fortolkning, og jeg har heldigvis flere bogbestillinger på vej 🙂
1 kommentar