Om Tommy

Jeg hedder Tommy Krabbe. Jeg er forfatter og foredragsholder og vigtigst af alt: Gift med én og far til to.

Du kan læse mere om mit arbejde her www.tommykrabbe.dk Denne side er reserveret til arbejdet med bogen “Medmennesket har altid ret”. Jeg har tidligere udgivet “Ildsjælenes bog” (2010). “Få succes som voksen” (2013). “Din bog” (2014) og den vigtigste af dem “Nysgerrighed er svaret” (2018). Det er i hvert fald den, jeg er gladest for.

Jeg er meget optaget af at komme i dybden, gå andre veje og at formidle forståeligt.

Jeg går i dybden, fordi det oftest er der, guldet ligger.

Når jeg går andre veje kan det fx være at læse bøger, der handler om noget helt andet, men så finde ud af, at de kombineret med mit fag kan give fantastiske aha-oplevelser. Teoretikere har det nemlig med at være lidt indspiste og glemme at se verden uden for deres egen tilgang.

Endelig går jeg meget op i formidlingen, for det er faktisk den måde, jeg bedst selv lærer at forstå noget på, og så giver andres reaktioner ofte fremragende input til det videre arbejde. Og ja – så vil jeg jo også gerne gøre en forskel og ændre verden til det bedre. Det står jeg gerne ved. Så nytter det jo ikke noget, hvis man er kedeligt eller usammenhængende at lytte til.