Nu skal du høre om en gæv gut.
Epifanos fra Esa levede for mere end 2500 år siden, men havde en filosofi, vi bør åbne øjnene for i dag. Og det er slet ikke så kedeligt, som det lyder. Der kommer endda et twist i historien!
Epifanos blev først filosof i en ret sen alder og levede meget af tiden som rådgiver for forskellige embedsmænd. Han rejste meget omkring for en mand i den tid og udviklede sin filosofi ud fra de mange møder. Han kritiserede mange af de andre før-sokratikere for at have for meget fokus på endelige og konkrete løsninger på abstrakte problemer og ville gerne bevæge sig hen til et sted, hvor kompleksitet ikke var et problem, men en styrke.
Den nye filosofi
Det gjaldt især i forhold til den kompleksitet, der er mellem et menneske og et andet. I stedet for at reducere den anden til at være det, som jeg opfatter den anden til at være, insisterede han på, at der altid vil være mere, vi ikke forstår ved den anden, uanset hvor meget vi lærer om vedkommende. Derfor grundlagde han allologien.
Allologi betyder “læren om den anden”. Man tager dermed den andens forskellighed (som jo bare er den andens væren) meget alvorligt. Det betyder, at den anden altid har ret, og allologien handler om at arbejde med den forståelse og værdien af det. Hvis vi skal kunne arbejde og leve sammen, er det en forudsætning, at vi inderligt forstår, at den anden er et individ som jeg – også når jeg på ingen måde forstår den anden.
Det førte ham også frem til den grundlæggende antagelse, at mine tanker om den anden faktisk handler mere om mig end om den anden. Når jeg forstår og praktiserer det, er samarbejde og samværen mulig på et helt nyt plan.
Der er selvfølgelig meget begrænsede kilder fra hans liv og levned, men de er bestemt værd at sætte fokus på i dag.
Og nu til twistet
Jeg ved jo ikke, hvor hjemme du føler dig til før-sokratikerne, men jeg kan da afsløre for dig her, at Epifanos fra Esa er det pure opspind. Måske har der engang levet end med det navn, og måske eksisterer der et sted, der hedder det. Men så er det tilfældigt.
Men tankerne om allologien holder stadig. Det synes jeg i hvert fald. Måske mest fordi det er mine egne tanker – suppleret med min gode foredragskollega, Storm Stensgaard, der via sin klassisk filologi-uddannelse (den findes) hjalp mig med at give begrebet navn.
Derfra min verden går
Jeg har i mine ti år som foredragsholder kastet mig over mange fagområder, teorier og tendenser i verdens gang. Jeg har trukket på en lang række forskellige videnskabstraditioner, og det har kunnet føre mig mange interessante steder hen. Men det efterlod mig også med en vis rodløshed i forhold til, hvad mit eget ståsted egentligt var.
Det har jeg fundet nu. Velkommen til allologien, som er grundfilosofien i den kommende bog.
Jeg håber, at du vil følge med.