Baggrund
Siden jeg for små 20 år siden afsluttede min uddannelse i kommunikation, har jeg altid troet på, at kommunikation kan ændre verden. Og nu oplever jeg også, at der er brug for det.
Jeg har også holdt snart 1500 foredrag, hvor omdrejningspunktet er netop kommunikation. Takket være en masse engagerede tilhørere, kunder og bunkevis af bøger har jeg nu fået en indsigt, som jeg gerne vil dele med verden.
Derudover vil jeg også gerne finde en god balance mellem noget, der er til at omsætte til praksis, men som graver dybere end “10 gode råd til succesfuld kommunikation”. Den type råd er lette at sige, lette at modtage, men desværre efter min mening også misvisende ift. hvad kommunikation egentligt er.
Budskab
Budskabet ligger selvfølgelig i titlen: Medmennesket har altid ret. Jeg er helt klar over, at det kan provokere nogen, der vil sige, at x og y bestemt ikke har ret. De er for langt fra virkeligheden. Deres budskaber er rædselsfulde osv.
Derfor vil jeg tilføje, at det afgørende her er, at medmennesket altid har ret – i deres egen forståelse af verden. X og Y siger noget forfærdeligt for dig, men i deres verden er det ikke mindre end den meningsfulde sandhed.
Hvis vi skal tage kommunikation (at gøre fælles) alvorligt, må vi acceptere det som grundlæggende præmis. Den andens verden er den andens verden. Hvis du i udgangspunktet antager den for at være forkert, har du også frameldt muligheden for kommunikation.
Dermed har du åbnet for ballet, hvor I nu i stedet for at gøre fælles skal i gang med at sende information frem og tilbage. Og så kan ballet lige stå stille udvikle sig til en slagmark i stedet. Jeg har intet problem med konflikter, men det er en skam, når vi tror, at vi kommunikerer, men i virkeligheden råber vi bare fra hver sin hule.
Vi kan jo så lære en masse forskellige teorier og værktøjer, der skal forbedre vores kommunikation, men hvis fundamentet stadig er, at den anden ikke har ret, bliver vi bare bedre og bedre til at råbe.
Brugbarhed
Hvis jeg gør mit arbejder godt nok, er bogens titel egentligt nok i sig selv. Du kan indføre “Medmennesket har altid ret” som et grundprincip i din kontakt med verden, og så vil det føre til noget godt. Når du læser, lytter og i det hele taget oplever andre mennesker, vil princippet gør en forskel for dig (og den anden) – uanset om vi taler arbejde, fritid eller privatliv.
Men der er altså et stykke vej derhen, og det er bogens indhold. For at forstå princippet skal vi rundt i den verden, der omkredser kommunikation.
Prøv at forestille dig en arbejdsplads eller en privat relation, hvor
– Man i den grad kan være sig selv
– Man ikke skal være bange for at sige tingene højt
– Man ikke skal spekulere over, hvad de andre tænker om én
– Eller om man nu får sagt tingene rigtigt
– Eller om vi kan håndtere vores forskelligheder
– Vi kan finde bedre løsninger, fordi vi kan relatere os til hinanden på et større plan
Det er den type relationer, som princippet “Medmennesket har altid ret” skal skabe et fundament for. For hvis kommunikationens deltagere bruger princippet, vil man altid møde hinanden med nysgerrighed som udgangspunkt – og prøve at komme ind i den verden, hvor den ene eller anden siger, giver mening.
Jeg håber, at du vil med på rejsen.